©  Photo:

Broløkke Herregård Meetings and events

Welcome to Denmark’s most beautiful manor

Hos Broløkke Herregård kan I forvente skræddersyet mødeplanlægning og -rådgivning. I vil blive mødt med personlig og professionel velkomst i eksklusive og helt unikke mødelokaler til store såvel som små arrangementer.

Herregården er totalrenoveret og indeholder alt i moderne AV-udstyr og trådløst netværk både inde og ude, og I tilbydes assistance med opkobling til vores AV-udstyr. Derudover er der naturligvis mulighed for leje af videomixer og udstyr til hybrid-møde.

Broløkkes køkken laver lækkert og nærende mødeforplejning, så alle kan holde den gode energi til arrangementet.

Gårdspladsen indeholder 200 gratis parkeringspladser samt 4 ladestandere til elbiler.

I den skønne natur, der omkranser Broløkke, kan I afholde gående walk & talk-møder, eller I kan benytte terrasser og grønne områder.

Kostalden

Den store gamle kostald er blevet gennemrenoveret, og står flot og moderne med plads til mere end 300 mennesker afhængig af arrangementet.

Lyden i den store sal er helt unik og perfekt afstemt med akustikdæmpende design i loft såvel som i indretning.

Der er etableret 2 reposer i hver ende. Under den ene repos findes Broløkkes bryggeri og under den anden er der et stort industrikøkken.

Hovedhuset

Den smukke hovedbygning er igennem en årrække blevet restaureret og vedligeholdt, så den fremstår flot og velholdt. Da bygningen er fredet, er der ikke ændret i de gamle stuer, i værelserne og i kælderen. Der er dog lagt toiletter, køkken og bar ind samt badeværelser i forbindelse med værelserne.

I hovedhuset er der plads til 80 spisende gæster, dog ikke i samme rum. I de mindre stuer kan I få opsat borde til et mindre møde.

Der kan etableres AV-udstyr til præsentationer og underholdning i alle rum i hovedhuset.

Sneppehuset

En sidebygning til Broløkke Herregårds gamle hovedhus tjente oprindeligt som jagtstue, når Greven skulle afholde jagtselskaber for husets gæster. Huset hedder Sneppehuset, og er indrettet med en lang forgang, en stor stue med plads til ca. 40 spisende gæster samt tilhørende køkken og toilet. På 1. sal er der indrettet 4 dejlige dobbeltværelser og et badeværelse.

Terrassen vender ud mod søen og haven, så her kan man sidde og nyde lidt frisk luft.

Stuen kan indrettes til fest eller mindre konference, og indimellem er huset lejet ud til møder eller f.eks. et yoga-arrangement.

Sneppehuset kan udstyres med moderne high-end AV-udstyr i form af 120″ skærm, projektor og lydanlæg.

Huset kan lejes helt eller delvist efter behov.

Share your wonders: