Job i VisitDenmark

VisitDenmark som arbejdsplads

Photo: Mark Wengler www.ripandsnap.com

Vi er stolte af at markedsføre Danmark og vi sætter en ære i at levere professionelt.

Vi ønsker at tiltrække medarbejdere med stærke faglige kompetencer og talent for at bruge dem sammen med andre. Du skal nemlig arbejde sammen med mange forskellige mennesker, hvis hjerter banker for ambitiøse projekter og som ser det at markedsføre Danmark i udlandet som en vild og sjov udfordring.

Vi gør os umage med at skabe rammer, der giver vores medarbejdere de bedste muligheder for at levere gode resultater. For vores resultater gør en forskel for Danmark. Når vi skaber kendskab og rejselyst til Danmark, kan der komme flere ferie- og mødegæster, der skaber omsætning og arbejdspladser i hele Danmark.

Vi spiller sammen

Vi lægger vægt på, at du er nysgerrig og engageret, at du tager initiativ til nye tiltag, og at du tager ansvar for at levere selvstændige resultater. 

Samtidig forventer vi, at du aktivt indgår i samarbejder på tværs af dit team og resten af organisationen, da vores arbejde i høj grad er teambaseret. Det betyder, at du og dit team spiller ind til de andres indsatser, så alle fagligheder bidrager til vores resultater - fra markedsføringsprofiler og projektledere til økonomer og dataanalytikere, kommunikationsfolk og SoMe specialister.

Vi tror på, at mennesker med forskellige uddannelsesmæssige, etniske og erfaringsmæssige baggrunde inspirerer og udfordrer hinanden, og det medvirker til, at vi bliver skarpere, mere innovative, tør tænke nyt og er på forkant med udviklingen.

De leukste fietsroutes, fietsvakantie bestemming Denemarken

Share your wonders: